Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/hannedam.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 579

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/hannedam.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 579
At skifte jordemor midt i en presseve er helt almindeligt i dag | Hanne Dam

At skifte jordemor midt i en presseve er helt almindeligt i dag

 

Hvorfor er der ingen fødende, der klager over vilkårene på de nedsparede fødselsafdelinger? Vi må kræve retten til den gode fødsel tilbage, inden jordemødrene giver op eller går ned. Læs om de barske vilkår på landets fødeafdelinger

 

Af HANNE DAM

Det er ikke usædvanligt, at en jordemor i dag ”griber” tre børn på en otte timers vagt.

Det er ikke usædvanligt, at en førstegangsfødende bliver sendt hjem igen med en pillecocktail, når hun melder sig på hospitalet, fordi livmodermunden endnu ikke har åbnet sig de krævede fire centimer. Cocktailen er til at slumre på, mens kroppen arbejder.

Det er ikke usædvanligt, at en fødende skifter jordemor midt under presseveerne.

Det er ikke usædvanligt, at en kvinde, der skal have sat fødslen i gang, møder op til tiden, men så sendes hjem igen, fordi arbejdspresset på afdelingen har ændret sig, siden hun blev kaldt ind.

Det er helt almindelig praksis at sende fødende hjem, før amningen er i gang.

Det er helt almindeligt at sende en førstegangs-familie ud i en taxa på vej til et barselshotel midt om natten, fire timer efter barnets ankomst. Også i nattefrost.

Det er helt almindeligt at se en jordemor med tårer i øjnene – af udmattelse og frustration.

Det er helt almindeligt at se et ”kejsersnit” græde, fordi hendes barn græder, og hun ikke selv må tage det op. Eller fordi hendes mand er sendt hjem – han må nemlig ikke være på fødegangen om natten, selvom han hellere end gerne vil bidrage og fx løfte sit barn op til sin mor.

Det er ikke usædvanligt, at en jordemor ikke får de aftalte to timer til at gøre fødslen færdig, fx at sy kvinden i underlivet og udfylde de nødvendige papirer, før hun bliver skubbet ind til en ny fødsel. Af mangel på personale.

HVORFOR KLAGER DE FØDENDE IKKE?

Pressen har på det seneste skrevet flittigt om et uacceptabelt arbejdspres på især københavnske fødegange. Når vilkårene ikke beskrives endnu mere detaljeret, end det sker, skyldes det, at jordemødre er et super loyalt folkefærd, der ikke uden anger sladrer om deres arbejdsplads. Til gengæld lader de sig idealistisk kalde ind om natten og dropper sommerferien uden at brokke sig højlydt, når de mener, der er brug for dem på fødegangen. Den almindelige holdning er, at kvinderne skal have en god fødsel uanset, at jordemoren selv er ved at brække sig af overanstrengelse.

Er det derfor, ingen af de fødende klager over forholdene? Fordi jordemødrene klarer ærterne på trods af uacceptable arbejdsforhold?

Det ville ellers hjælpe jordemødrene og de hospitaler, som politikerne med deres endeløse besparelser tvinger i knæ, hvis nogen klagede officielt indadtil såvel som i medierne.

Jeg hælder til, at de fødende mangler viden om en virkelighed, der for bare få år siden så helt anderledes – læs bedre – ud. Og desuden lige efter en fødsel forståeligt er fuldt optaget af at give den nyfødte en god start på livet og derfor skubber tanken om alt andet til side.

Så her plukker jeg i den viden, jeg har researchet mig frem til og har erhvervet i mit private liv. Og som jeg synes, flere skal have del i.

Fx, at der på Rigshospitalet i København for en halv snes år siden blev født omkring 3000 børn på to fødegange og en fødeklinik. I dag har besparelser lukket den ene fødegang og klinikken, så der nu fødes mere end det dobbelte antal børn – over 6.000 om året – på kun én fødegang. Pressen beskæftiger sig mest med det mentale og fysiske pres på den individuelle jordemor, men det siger selv, at den manglende fysiske plads på hospitalet er et kæmpe problem.

Et andet problem er følgerne af den stress, der er en kendsgerning på mange fødegange i dag. Fx får de fødende ikke altid den information undervejs i forløbet, som de har brug for. Hvilket på få sekunder kan vende en god fødsel til en dårlig. Strømmer der midt under fødslen pludselig eksperter og andet personale ind på stuen, og ordren hedder ”sugekop straks”. ”Barnet skal ud med det samme,” vil de fleste unge frygte for deres barns liv og forestille sig det værste. Virkeligheden er måske, at hjertelyden er gået ned. Alvorligt, men ikke hvis der handles hurtigt. Den information skal de unge forældre selvfølgelig have straks, så de samarbejder maksimalt og ikke panikker unødigt.

VILKÅRENE ER STØT FORRINGET DE SIDSTE 30 ÅR

For tyve-tredive  år siden blev en fødende ikke sendt hjem, hvis stærke veer tilskyndede hende til at tage på hospitalet, og livmodermunden viste sig ikke at have åbnet sig overhovedet. Så fik man trøst og en seng. Og en ofte meget lang fødsel.

Undervejs i det ofte mere end et døgn, fødslen varede, fik man en del nye jordemødre – men når kvinden fik lov at presse, fordi livmodermunden nu var åben 10 cm, ja, så blev jordmoderen på stuen. Uanset at det kostede systemet ”overarbejdstidsbetaling.” En etisk beslutning, som tilfredsstillede både den fødende og jordemoren. Man gjorde arbejdet færdigt sammen – i en tryg atmosfære.

Ligesom de fleste kvinder blev på hospitalet, til amningen fungerede. I dag sidder mange hjemme og bøwler med måske en brystvorte, den lille ikke kan håndtere. Iblandet sår og gråd hos både stor og lille.

LAD OS LÆGGE PRES PÅ POLITIKERNE

Som fødende er man udsat, og det er forståeligt, at kvinderne og deres mænd holder sig tilbage med at klage – de kunne jo risikere at komme igen på det samme hospital. Men det har sine omkostninger ikke at tage debatten up front. En af omkostningerne er formodninger og sladder, som reelt ikke har noget på sig, men vokser sig stort, fordi hele området er betændt.

Personligt hørte jeg forleden en formodning om, at Rigshospitalet for at spare tid og dermed personaleudgifter satte flere kejsersnit i gang end nødvendigt. Ifølge mine kilder er mistanken grebet i den blå luft, idet Rigshospitalet netop i disse år gør sig store anstrengelser for at undgå kejsersnit ud fra den holdning, at naturlig fødsel er sundest for mor og barn. For nogle år tilbage var der en tendens til, at kvinder ønskede kejsersnit for bl.a. at få fødslen tilpasset kærestens kalender. Men den tendens er da gudskelov slået ned.

Nogen reagerer på den faktuelle viden iblandet sladder og formodninger og hyrer en af de jordemødre, der i dag tilbyder sig privat. Ifølge reglerne må den gravide, som jeg hører det, gerne tage en privat jordemor med på hospitalet som garanti for at have en jordemor hos sig under hele fødslen. Men hun må ikke styre fødslen og ikke – af forsikringsmæssige grunde – tage imod barnet.

Det kan man selvfølgelig kun gøre, hvis man har økonomi til det. Så her taler vi om en social skævvridning af et offentligt system, som er lige så uacceptabel som besparelserne på fødselsområdet.

Man må af alle de grunde, jeg her har listet op – og af alle de grunde, der ikke er plads til i et blogindlæg – råbe vagt i gevær og kræve af de ansvarlige, at de reelt – og det skal være nu – tager fødselsområdet alvorligt.

Alle fødende og deres kærester bør fortælle deres historie – og her er de sociale medier jo en drømmeplatform. Lad os beslutte med vore historier at lægge maksimalt pres på politikere. Og hvorfor så det? Spørg din mor, hvis du ikke selv kan se det. Spørg hvad en god fødsel betyder for forholdet mellem mor og barn/far og barn. For forholdet mellem forældrene. For en god amning. For en kvindes selvværd. For barnets start i livet.

Hvad er egentlig vigtigere?

damhanne3@gmail.com

Udgivet i Blog Etiket:
18 kommentarer til “At skifte jordemor midt i en presseve er helt almindeligt i dag
  1. Mona Holm siger:

    Og tilføjelse: set i et større perspektiv vil det ikke være billigere med nedskæringer på det område (og sikkert mange andre steder), da det vil betyde flere gen-indlæggelser pga. dårlige ammeforløb, børn med gulsot, underernærede børn, samt give forældre med usikkerhed, bekymringer, manglende opfølgning på fødselsforløb, fødselsdepressioner mv. der også kan resultere i vedvarende depressioner, stress mv. både i graviditet (ift. manglende forberedelse i graviditet) og efter barsel! Men det er kroner og ører lige nu der tæller…så tager vi problemet, når det opstår senere hen…#<€£%#

    Politikere mv. der udstikker ordrer, krav og budgetter om hvordan tingene skal realiseres og gøres har ingen indblik i, hvordan virkeligheden er, og at det langt fra er muligt at realisere de krav på (mildt sagt) ordentlig vis!

    Og jeg er jordemoder og står i det til dagligt. Kan kun opfordre jer alle til at følge Hannes eksempel – vi vil jer så gerne det bedste, og gør ALT hvad vi kan nu for gøre det godt for JER – men det bliver sværere og sværere med nedskæringerne!!

  2. Ursula Theilmann Nielsen siger:

    Fra bunden af mit jordemoder-hjerte: Tak

  3. Gitte Uldahl Larsen siger:

    Sammen er vi stærke – i jordemoderforeningen må vi stå sammen.

  4. Lige, hvad vi trængte til! Tak Hanne!

  5. Lise Sørensen siger:

    Rigtig vigtig tråd at tage op! Jeg er selv jordemoder siden 2007 men valgte allerede at sige op da Frederiksberg fusionerede med RH tilbage til januar 2010, da jeg forudså alt dette og ikke idealistisk og menneskeligt set kunne og VILLE leve med det.
    Jeg arbejder nu kun på barselsgang i Norge, hvor vilkårene på de store sygehuse er meget lig de danske, men de har til gengæld mange små fødeklinikker. Og for et levebrøds mæssigt synspunkt så kan jeg tjene en dansk månedsløn på halvanden uge og derved overleve ved at rejse ud i kortere perioder og passe bedre på mig selv. Men det er ikke for alle, da jeg i de perioder rejser væk fra min familie og lille datter på 3 år.

    Ift kejsersnit sagde en ældre overlæge i Horsens engang til mig, da vi gjorde os klar til et kejsersnit, at han helt ærligt syntes, at vi burde lave kejsersnit på alle fødende, så slap de for en masse bøvl og smerter. Jeg var dybt chokeret. At mange grunde men ikke mindst pga hans viden om alle de komplikationer/smerter der følger med et kejsersnit i tiden bagefter.

    Ift at det tidligere hed sig, at det var karriere kvinder med planlægnings trang, der bookede kejsersnit, så var det mere rygter baseret på nogle få. En undersøgelse (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2006/CEMTV/Kejsersnit/kejsersnit.pdf) slog for mange år siden fast, at det primært var traumatiserede flergangs fødende der vælger den udvej. Så den tendens vil nok kun stige, med de kritisabelt forringede forhold vi har i dag.

  6. Tine siger:

    Godt at fremhæve disse ting. Det gør graviditet og fødsel endnu mere vanskelig, at forholdene er som de er. Jeg havde for 10 år siden f.eks. ikke mulighed for fødselsforberedelse (f.eks. øvelse i at “puste”

  7. Susanne Houd siger:

    Det har også undret mig at kvinder ikke protesterer mere over forholdene idag. Der hvor forholdene omkring fødsler er allerbedst, i Canada og New Zealand, er der hvor kvinder og jordemødre står sammen og forlanger tid og plads og mulighed for at kende hinanden. Tak for en vigtig artikel!

  8. Tina siger:

    Denne stribe fortjener flere indlæg så derfor vil jeg gerne dele nogle af mine oplevelser fra føslesgangen. Jeg følte mig føstegangs fødende heldig at jeg havde den samme jordemor fra jeg fik en føde stue kl 3 om natten jeg erfarende at grunden var at min datter blev født kl. 7 lige netop som der var vagt skifte. Jeg ringede pænt i forvejen min kæreste fik da at vide at vi bare skulle tage den med ro og måske prøve at sove lidt, jeg tog røret og meddelte at vi ville være der inden en halv time. Jordemoren mente jeg var ‘heldig’ at jeg var 4 cm. Åben så jeg måtte godt få lov at blive. Hvis hun havde sagt at jeg skulle hjem, havde jeg nok også stampet temmelig hårdt i gulvet og nægtet at gå. Jeg vil ikke kommentere på dagene vi var der men kun tilføje at der var underbemattet. Da vi tog hjem var vi tilbage inden der var gået to døgn da de havde sendt mig hjem med brystbetændelse. Jeg ser tilbage på et forløb med dyb undren og håber at førstgangs fødende i dette land har ben i næsen til at klare mosten på fødegangen.

  9. Tina siger:

    Overvejer af samme grund at føde hjemme denne gang.

  10. Annette Müller siger:

    Undskyld,men jeg indrømmer,jeg er så glad for, jeg er færdig på det arbejdsmarked efter 45 år som aktiv jordemoder :)
    For den behandling, vi i mine sidste år “KUN” kunne tilbyde vores gravide og fødende, kunne jeg slet ikke acceptere og leve med!

    Kæmpe ros og tak på de fødendes vegne for et rigtig godt indlæg… håber det giver mere debat og positivt resultat.

  11. Michelle siger:

    Som fungerende jordemoder kan jeg kun være enig, og jeg må ærligt indrømme at jeg føler mig svigtet af jordemoderforeningen. Vi betaler et tårnhøjt kontingent, får en meget ringe løn (som de jo forhandler) og bliver i den grad IKKE beskyttet i mod alle de forringelser der sker i vores fag. Jeg kommer ikke til at være jordemoder i mange år. Det vil jeg hverken byde mig selv eller min familie i længden. Prisen er for høj.

  12. Sheila naja Kragelund siger:

    Det er virkelig en vigtig kamp! Jeg valgte hjemmefødsel til min første fødsel, og håber alt går vel, så jeg får endnu en herhjemme om 2 måneder. Valget finder mange modigt, men med de forhold, der er nu, synes jeg det krævede væsentligt mere af mit mod at tage på hospitalet! Herhjemme havde jeg kontrol over mine omgivelser, vidste jeg ville bevare en ansvarsfølelse hos mig selv, havde bedre mulighed for at bevare et fokus og en ro og dermed en tillid til mig selv og min krop og frem for alt den nødvendige faglige hjælp og opbakning;én fast jm hos mig – endda en kendt jm grundet ordning i region syd (som desværre lige nu ikke kører). Det var en fantastisk oplevelse! Og gav virkelig ingen mening at køre en halv time til et sygehus, som med den ene hånd tilbyder hjælp, men med den anden bare har for travlt.
    Jeg har kæmpe respekt for jm faglighed og dygtighed, og synes det er vildt, at I klarer det. Men bliver også bekymret for jer og for de fødende fremover. Jeg er psykolog og kender lidt til, hvordan stress og angst påvirker kroppen. Under en fødsel, hvor man virkelig skal give kroppen plads, ro og tillid til at klare det, den kan – må stress og angst virkelig blokere og give unødige ekstra indgreb og traumer. Kender ikke til videnskab om dette, men andet ville undre mig. Kæmpe øv at dette ikke fylder en helt afgørende del af alt fra forberedelse til bemanding til indretning af fødestuen.
    Men tak jm for jeres kæmpe bidrag i det kaos I arbejder i.

  13. Mie-mor til tre siger:

    En meget interessant artikel og absolut vedkommende, men som jo desværre viser den grimme tendens vores samfund af en eller anden grund higer efter! – Alle steder skal der spares, så arbejdet gøres halvt og må gøres om – ofte i flere omgange – det er så trist at man ikke vil tænke i kvalitet frem for kvantitet – det ville alle få det meget bedre af og være med stor besparelse!
    Er ikke selv jordemoder, men har oplevet systemet som fødende x 3. Første gang havde jeg jordemoderen under hele forløbet, da hun var i tolv timers vagt. Hun sagde det var “En god dag at føde på”, da der var få fødende meldt. Med nr. To blev jeg sat igang – og det vestimulerende stof gav en ordentligt vestorm, så jeg gik fra at være fire cm. Åbent og til at have født i tre presseveer seks minutter senere! Ingen voldsom blødning, men både mor og barn var godt medtagede mentalt ovenpå denne lynfødsel og bekymringer om komplikationer var der nok af – de blev i talesat, men trods dette var vi hjemme 4 timer senere – 30 km fra sygehuset! Da 3 barn kom nåede fødslen sin afslutning inden vagtskifte, men aftalerne om at få lov at blive længere gik i vasken, da det nye hold ikke havde hørt om aftalen (de skulle bruge stuen) og vi så for “friske” ud til at blive ( min hvilepuls var 125 og blødning var skønnet acceptabel til hjemsendelse!
    Alle gange tre er det gået godt og tør ikke tænke på hvis nu at der var sket noget …. Men det er svært at komme igennem med noget, for der er et arbejde der skal passes og man orker ikke stille sig på tværs i sådanne situationer – jordemødre er nogle stolte og seje kvinder og ikke at forglemme – super kompetente, der ikke pylre – måske er det derfor vores beklagelser aldrig nåede videre! Hilsen den fortravlede sygeplejerske :)

  14. Louise siger:

    Jeg havde ingen grund til at klage fordi de jordmødre der hjalp mig med at få mine skønne piger til verden var så professionelle. Så jeg var ikke klar over at arbejdspresset var så stort og så tror jeg man som lille familie havner i en lille glædes boble så det går måske slet ikke op for den fødende at der er noget galt.

  15. Anne-Lise siger:

    Vi mistede vores første fødte pige i 2012 i uge 24;( vi ringede flere gange til fødegangen men fik at vide jeg havde blærebetændelse (har jeg aldrig haft) og at jeg skulle drikke en masse vand “jeg kunne slet ikke snakke” havde så voldsomme Smærter.. Gør en lang historie kort alt endte ud i 112 kom på hospitalet lidt i 6 for at vide at vores datter ikke levede mere og at jeg er 8cm åben SÅÅ kom der vagt skifte klokken 7 og klokken 8.03 kom hun til verden. Syntes bestemt at det er et problem men kan også godt se at hvis man er jordmoder så har de selvfølgelig også et liv som skal hænge sammen. Vi kan alle tage fejl men i den situtation var det meget voldsomt at der var vagt skifte

  16. lill siger:

    Ja det er ragnarok, ude af fokus, på det menneskelige plan/hverdag, undskyld det er ved at blive et #FYORD” at handle ud fra hvad, vi føler er rigtigt, nej BUNDLINIEN! et uhyggeligt ord, og lad os nu leve op til EU`s krav og skabe vækst (læs profit til de store Pengesvin), hospitalspersonalet er totalt sparet helt ned til at,de gode mennesker, forsømmer/har “afmålte min. at bruge deres kompetancer på, at bruge deres fantiske viden via deres uddannelse og inituation…. udfolde smukke og gode handlinger. men det kræver tid og ro.

  17. Karina Isolde Balslev siger:

    Tak Hanne for dit skarpe og yderst vedkommende indlæg.
    Jeg håber at flere og flere kommende mødre og fædre finder modet til at stille krav, og opdager hvor positiv effekt det har, at være aktive medskabere af deres børns fødselsoplevelser.

  18. Ditte siger:

    Godt jeg ikke bor i Københavns området!
    Jeg kan heldigvis ikke nikke genkendende til nogle af de ting der her remses op, da jeg bor i Skanderborg. Har født 2 børn – det første på Skejby Sygehus og det 2. i Horsens. Her har begge gange været rigtig god kommunikation hele vejen igennem og god vejledning til at finde ud hvad JEG havde lyst til, selvom det betød et længere fødselsforløb og nok en længere vagt for jordemoderen. Begge gange har det været samme jordemoder fra start til slut. 1. gang: igangsat om morgenen, sendt hjem, vendt tilbage med stærke veer om eftermiddagen og herefter 5 timers fødsel. 2. gang igangsættelse fra kl 8 herefter fik vi en fødestue for os selv indtil fødslen gik i gang om aftenen og vi blev først “sat fri” omkring kl 00-01 stykker. Håber for “jer andre” at politikerne vil kigge mod vest og tage ved lære. Skejby er vist udråbt til Danmarks bedste fødeafd. 7 gange mener jeg.. (hæng mig ikke op på det) :) Hvem ved, måske har jeg bare været heldig..?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

12 + twenty =